Indspilninger

Allan Gravgaard Madsens helt nye dobbeltkoncert for violin og klaver Nachtmusik møder natten ud fra en enkelt tone, som i satsens forløb folder sig ud i kaskader af klange i hele orkestret. Pelle Gudmundsen-Holmgreen var den store enegænger i moderne nordisk musik frem til sin død i 2016. Violinkoncerten For violin og orkester vover sig ind i junglen på klassisk Gudmundsen-Holmgreen-manér, hvilket giver os anledning til at overveje vores plads i en verden fuld af lyde.

Kuhlau kæmpede for nye toner i dansk musik, og hans velklingende violinsonater er de første danske sonater i romantisk stil. Her fuldføres Duo Åstrand/Salos samlede indspilning af Kuhlaus violinsonater med de sidste fire sonater.

Tre meget forskellige violinsonater, som afspejler de tre komponisters forskellige stil og baggrund. Denny udgivelse indeholder også en dvd med alle tre sonater filmet på scenen i DRs koncertsal i DR-Byen i København.

Sonaterne blev skrevet næsten samtidigt men tre forskellige steder i verden i den spændende tid mellem de to verdenskrige. Ravels sonate blev skrevet 1923-27 i Paris, Blochs 1924 i USA. Janaceks sonate blev komponeret lidt tidligere i Prag 1914 men blev først uropført 1922.

Sonaterne blev mødt med stor skepticisme og hård kritik i Nielsen´s samtid på grund af hans abrupte og radikale tonartskift, som må have været svære at kapere for datidens publikum. I dag kan man nok ikke påstå at et skift fra A dur til f moll kan opfattes som chokerende; tværtimod kan de hyppige farveskift måske bedre fastholde lytterens opmærksomhed hele vejen gennem sonaterne

Den tyske komponist Friedrich Kuhlau (1786-1832) flygtede som ung til Danmark, og blev med sin stærke og kosmopolitiske personlighed en ener - og samtidig en hovedperson - i den danske guldalder. Kuhlau kæmpede for nye toner i dansk musik, og hans velklingende violinsonater er de første danske sonater i romantisk stil. Med denne indspilning kaster Duo Åstrand/Salo ny glans over musikken, som kun sjældent har været opført i vor tid.

Niels W. Gade (1817-1890) var uden sammenligning den internationalt mest kendte og anerkendte blandt 1800-tallets danske komponister. Han var en glimrende violinist og skrev derfor en del for violin. Hans forkærlighed for instrumentet kommer bedst til udtryk i værkerne for violin og klaver, hvor de tre sonater viser Gades stilistiske udvikling over 40 år: Fra ungdommelig fantasifuldhed i den tidlige første sonate, over et fastere greb om tidens klassisk-romantiske ideal i den anden, til den sidste og tredje sonates erfarne og strengere klassiske linjer uden dunst af tidens senromantik.

Emil Hartmann (1836-1898) oplevede stor succes, når han turnerede rundt i Europa som dirigent i sine egne værker, og blev ofte sammenlignet med de store romantiske mestre. Men herhjemme blev komponisten gennem hele sit liv overskygget af sin berømte fader J.P.E. Hartmann. Med denne indspilning af Emil Hartmanns koncerter for henholdsvis violin, cello og klaver er der ingen tvivl om, at den berømmelse, som ”unge Hartmann” nød i udlandet, var mere end fortjent. Hør tre af nutidens fornemste danske solister folde sig ud i Emil Hartmanns fuldblods romantiske koncerter med det særlige nordiske islæt, som giver musikken en usædvanlig melodisk skønhed.

Brahms’s Trio for violin, horn og klaver, Op. 40 (1864–5) var det første væsentlige værk for denne specielle instrumental besætning. Og selvom der findes flere efterfølgere, må det siges at være det suveræne hovedværk i denne genre. György Ligeti har kaldt Brahms horntrio et “værk som flyder i de himmelske sfærer som et uforligneligt eksempel i denne musikalske kategori. Ligeti følte selv trangen til at indgå i denne sfære med sin egen horntrio fra 1982. Trioen vender sig et øjeblik væk fra hans mere radikale avantgarde tonesprog mod en mere klassisk approach, hvor han tillod, på sin helt egen måde, flere traditionelle elementer i både tonalitet og udtryk og et ekko fra den ungarske folkemusik.

Den Danske Horntrio viser her tre af vor tids førende danske komponisters arbejde med horntrio-fænomenet: Poul Ruders, Pelle Gudmundsen-Holmgreen og Søren Nils Eichberg. Alle tre forholder sig til arven fra mestrene Brahms og Ligeti, og alle er de tydeligt inspirerede af det transparente klanglandskab, som dannes af de tre fundamentalt forskellige instrumenter - et strøget, et blæst og et anslået. Der er dog ikke umiddelbart nogen helt lige linje mellem de tre komponister. De er hver for sig særegne kunstnere, der ynder at tale med en klar og sikker røst - på deres eget helt modersmål. På den måde bliver det horntrioen som medie, hvorigennem man kan mærke en stribe facetter af den danske og internationale musikhistorie igennem.

Kammermusik er kun en meget lille del af Claude Debussy´s samlede produktion. Han komponerede kun otte værker i denne genre. Men til trods for det lille omfang, så mærker man tydeligt hans tonale udvikling og det helt særegne i hans tonale sprog.